Kaffe på Herning Bibliotek

Kaffe er en god start

Regnen slog hårdt mod min Lupo, mens jeg kørte mod Herning. Vinduesviskerne kæmpede bravt for at følge med. De lignede lidt en hale på en meget glad hund. Pludselig smilede solen mellem skyerne og jeg smilede tilbage. Skruede friskt op for lyden, da George Michaels bløde stemme bragede ud mod mig. Fast Love – En sang der altid får mig i lørdags stemning, selv på en grå og regnfyldt søndag.

Jeg ankom over middag og formålet var en kombination af hygge, fodbold, kaffe, blog. Herning bibliotek overraskede positivt med sin charme, trods det er af nyere dato. Stemningen var hyggelig og varm. Rundt i lokalet løb børn i flere aldre, mens deres mødre og fædre hyggede i cafeen eller læste en bog. Teenagerne der havde forvildet sig indendøre, fniste og havde travlt med at kigge i hinandens mobiler og ikke mindst at kigge efter jævnaldrende af modsatte køn. Jeg smilede for mig selv og tænkte tilbage på de sjove timer jeg selv havde på Randers Bibliotek i 70érne.

Kaffen i kolbe var en spøjs ting, men smagen var herlig omend jeg døvede den med rigelige mængder af mælk. Lige på det punkt, er jeg ikke til sort og bliver det nok aldrig. Men smuk indpakning af de sorte dråber var det absolut. Der blev snakket blog, layout og en masse teknisk halløj og jeg indrømmer at uden hjælp, ja så var jeg vist aldrig kommet igang. Hurra for dejlige venner.

“Kl er 16.45 og biblioteket lukker om 15 minutter” Stemmen i højttaleren afslørede at det var på tide at pakke sammen og flytte fokus på dagens måske vigtigste punkt – nemlig fodbold. Men det er en helt anden historie og måske får i den en anden gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *